Tag

Apps

Browsing

De bedste fitness apps

Mange har i dag et mål om at tabe sig, blive sund eller være fit. Ikke alle har råd til at kaste penge efter et dyrt fitnesscenter, og derfor er diverse fitness apps en god løsning. For at opnå de førnævnte mål kræves det, at du ændrer din livsstil. Dette er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, derfor er fitness apps en god hjælp til dig. Der findes mange forskellige fitness apps. Både til dig der vil måle dine daglige skridt, til dig der kun har få minutters tid af gangen til træning eller til dig, der gerne vil tabe dig. Her er der et lille udvalg af de mest populære fitness apps.

  1. Endomondo

Dette er en fitness app, der sporer dine cykelture, løbeture, gåture og andre udendørs aktiviteter med god nøjagtighed. Den måler bl.a. distance, varighed, forbrændte kalorier, gennemsnitshastighed og max hastighed. Det gode ved Endomondo er også, at den gemmer dine aktiviteter, så du kan holde dig opdateret i forhold til dine fremskridt. Endomondo har en premium pakke, der koster penge, men som har træningsplaner og coaching funktioner, der giver dig en bedre oplevelse med appen.

Download: iOS // Andriod

  1. Fitbit

Fitbit er en app, der bl.a. tæller dine skridt. Dette kræver dog, at du har din telefon på dig hele dagen. Fitbit kan også hjælpe dig med at holde styr på, hvor mange kalorier du indtager, da du har mulighed for at indtaste det i appen. Derudover kan den fortælle dig, hvor mange kalorier du forbrænder i løbet af dagen. Ydermere er der mulighed for tilkøb af et armbånd, der gør det nemmere for dig at bruge appen, da den kan registrere din aktivitet uden, at du behøver at have telefonen på dig.

Download: iOS // Andriod

  1. Lifesum

Dette er en app, du kan tilpasse efter dine egne personlige behov. Du kan bruge appen, hvis du vil leve sundere, tabe dig eller tage på. Du indtaster bl.a. din vægt, dit mål og hvornår du gerne vil have nået dit mål. Derefter hjælper appen dig med at holde styr på, hvor mange kalorier du indtager, og hvor meget du motionerer. Den hjælper dig med at forbedre dit valg af fødevare og forbedrer dine vaner. Appen fungerer super godt, da den både husker på, hvad du spiser, så du hurtigere kan indtaste det næste gang, og så har den en stregkodescanner, som du kan bruge til at scanne dine fødevare. På denne måde henter appen oplysninger ned om næringsindholdet i selve fødevaren.

Download: iOS // Andriod 

  1. Seven Minutes Workout

Seven Minutes Workout er en fitness app til dig, der måske ikke altid har så meget tid til træning i hverdagen. Den består af 12 øvelser, der udføres i 30 sekunder, hvorefter der er hvile i 10 sekunder. Øvelserne er enkle, de kræver ikke alverdens udstyr, og så kan de udføres hvor som helst. Appen indeholder instruerende videoer med lyd, billede og tekst som er med til at guide dig igennem de 7 minutter.

Download: iOS // Andriod