Tag

Træning

Browsing

Kaffe før træning? Skal, skal ikke?

Du har måske set denne person før: spadserer ind i fitness med en Starbucks-kop i hånden, og direkte over og udfører PR i dødløft. Eller den person der nipper deres kaffe, før de tager de næste 20 min. i højt tempo på løbebåndet. Måske har de fat i den lange ende? Der er nemlig nogle undersøgelser der viser, at en kop kaffe før træning, kan have positive resultater og øge din præstation.

De bedste fitness apps

Mange har i dag et mål om at tabe sig, blive sund eller være fit. Ikke alle har råd til at kaste penge efter et dyrt fitnesscenter, og derfor er diverse fitness apps en god løsning. For at opnå de førnævnte mål kræves det, at du ændrer din livsstil. Dette er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, derfor er fitness apps en god hjælp til dig. Der findes mange forskellige fitness apps. Både til dig der vil måle dine daglige skridt, til dig der kun har få minutters tid af gangen til træning eller til dig, der gerne vil tabe dig. Her er der et lille udvalg af de mest populære fitness apps.

  1. Endomondo

Dette er en fitness app, der sporer dine cykelture, løbeture, gåture og andre udendørs aktiviteter med god nøjagtighed. Den måler bl.a. distance, varighed, forbrændte kalorier, gennemsnitshastighed og max hastighed. Det gode ved Endomondo er også, at den gemmer dine aktiviteter, så du kan holde dig opdateret i forhold til dine fremskridt. Endomondo har en premium pakke, der koster penge, men som har træningsplaner og coaching funktioner, der giver dig en bedre oplevelse med appen.

Download: iOS // Andriod

  1. Fitbit

Fitbit er en app, der bl.a. tæller dine skridt. Dette kræver dog, at du har din telefon på dig hele dagen. Fitbit kan også hjælpe dig med at holde styr på, hvor mange kalorier du indtager, da du har mulighed for at indtaste det i appen. Derudover kan den fortælle dig, hvor mange kalorier du forbrænder i løbet af dagen. Ydermere er der mulighed for tilkøb af et armbånd, der gør det nemmere for dig at bruge appen, da den kan registrere din aktivitet uden, at du behøver at have telefonen på dig.

Download: iOS // Andriod

  1. Lifesum

Dette er en app, du kan tilpasse efter dine egne personlige behov. Du kan bruge appen, hvis du vil leve sundere, tabe dig eller tage på. Du indtaster bl.a. din vægt, dit mål og hvornår du gerne vil have nået dit mål. Derefter hjælper appen dig med at holde styr på, hvor mange kalorier du indtager, og hvor meget du motionerer. Den hjælper dig med at forbedre dit valg af fødevare og forbedrer dine vaner. Appen fungerer super godt, da den både husker på, hvad du spiser, så du hurtigere kan indtaste det næste gang, og så har den en stregkodescanner, som du kan bruge til at scanne dine fødevare. På denne måde henter appen oplysninger ned om næringsindholdet i selve fødevaren.

Download: iOS // Andriod 

  1. Seven Minutes Workout

Seven Minutes Workout er en fitness app til dig, der måske ikke altid har så meget tid til træning i hverdagen. Den består af 12 øvelser, der udføres i 30 sekunder, hvorefter der er hvile i 10 sekunder. Øvelserne er enkle, de kræver ikke alverdens udstyr, og så kan de udføres hvor som helst. Appen indeholder instruerende videoer med lyd, billede og tekst som er med til at guide dig igennem de 7 minutter.

Download: iOS // Andriod

Sådan opretholder du træningen på rejsen

I dag er træning en stor del af de flestes hverdag. Man har de faste ugentlige rutiner nede i det lokale fitnesscenter eller i sportsklubben, men hvad gør vi når vi rejser? Hvordan får vi holdt træningen ved lige der? Mange bliver nervøse for, at de taber al muskelmassen i ferien, hvis de ikke får trænet som de plejer. Her er der nogle tips til, hvordan og hvad du kan gøre, for at opretholde træningen selvom du rejser.

  1. Hvile

Hvis du er ude at rejse i forbindelse med en ferie på en enkelt uge eller to, er det en god idé at overveje, hvilken ferie du har brug for. Måske har du brug for at koble af og ikke tænke på træning hele ugen. En pause fra træningen kan vise sig at være et positivt valg, da du kan ende med at vende tilbage til træningen med mere overskud og mental styrke.

  1. Kropsvægt

Ikke alle hoteller, feriesteder eller andre rejsemål har et fitnesscenter. Derfor er det godt at huske på at træning med egen kropsvægt, kan være ligeså effektiv og godt for din krop. Du kan sagtens for pulsen op og dine muskler kan føles ømme og brugte, selvom du ikke løfter tunge vægte. At arbejde med sin egen kropsvægt er også godt for din balance, stabilitet og dine led.

  1. Øvelser

Vælger du at arbejde med din egen kropsvægt, kan du enten finde øvelser, der fokusere på samme muskelgruppe eller, du kan finde øvelser, der rammer flere forskellige muskelgrupper. Her ses et eksempel, hvor flere muskelgrupper bliver brugt:

25 x squat / Pistol squat

20 x push ups

15 x lunges (til hvert ben)

20 x dips

25 x Mountain climbers

traening-pa-rejsen-2

Dette er et sæt man tager ud i et, hvorefter man holder et minuts hvile og kører derefter sættet igen. Ønsker man at få ekstra sved på panden og mærke musklerne brænde, kan man med fordel køre dette sæt flere gange.

Er du afsted med din kæreste, en ven eller din familie kan i sagtens lave træningen sammen, hvor i bruger hinanden. På den måde behøver træningen ikke blive en isoleret del af ferien. Her er et par øvelser man bl.a. kan lave sammen i par.

  • Udgangsposition som til at lave en push up. Placér jer over for hinanden. Nu gælder det om at slå hinanden over fingrene. Denne øvelser handler om at spænde op i mave og ryg og samtidig have en god balance.
  • Den ene sidder på knæene med ryggen til den anden. Den anden tager fat omkring den siddende persons ankler og holder godt fat. Personen der sidder på knæene skal nu langsomt lade overkroppen falde forover så det kan mærkes i mavemusklerne. Sådan fortsætter man, til man ønsker at bytte.

traening-som-par

Det var et par hurtige tips til, hvordan du kan opretholde træningen selvom du er ude at rejse. Selvom hotellet ikke har et fitnesscenter, kan du altså nemt holde formen ved lige bare ved hjælp af din kropsvægt.

Men husk at kroppen også har brug for hvile og her kan ferien være et oplagt tidspunkt at give den dette på. Træner du regelmæssigt derhjemme, kan det være en god idé at bruge den uge til 14 dage på at slappe af og lade kroppen køre lidt i dvale, eller om ikke andet skrue ned for mængden af træning.