Hvorfor får nogle koldsved?

Koldsved, der også kaldes diaphoresis, er, når kroppen begynder at svede, selvom den er kold. Normal sved forekommer hyppigst, når du er varm og aktiv. Næsten alle har oplevet at have koldsved mindst én gang i deres liv, og det behøver ikke at være farligt.

Annoncen er sponsoreret

Hvad er koldsved?

Koldsved kan forklares i selve ordet – kold sved. Koldsved opstår ofte, når vi befinder os i pressede situationer, og kendetegnene er ekstrem sveden, nervøsitet og koldhed. Det kan være situationer, hvor vi føler angst eller føler os truede. Koldsveden opstår i kroppen, når hjernen sender signaler ud om, at der er fare på færde.

Hvorfor opstår koldsved?

Koldsved kan opstå i mange forskellige situationer. Den har til formål at beskytte os og sætter ind, når kroppen reagerer på faktorer som bl.a. lavt blodsukker, åndedrætsbesvær, chok, smerte eller frygt. Det er normalt at få koldsved, og det er ikke nødvendigvis noget, du behøver at være bange for at få.

Der er både mindre alvorlige og alvorlige årsager til, at vi får koldsved.

De mindre alvorlige årsager til koldsved er frygt, angst, eller fordi du er stresset. Ved disse symptomer er det normalt at opleve koldsved.

De mere alvorlige symptomer på koldsved kan være, hvis du har for lavt blodsukker, lavt blodtryk, hjertesygdomme eller er i chok. Hvis du har nogle af de mere alvorlige symptomer på koldsved, bør du tage kontakt til din egen læge.

Nogle kan opleve, at koldsved opstår ved indtagelse af alkohol, da for stort indtag af alkohol kan overophede kroppen.

Der findes mange årsager til koldsved, her er nogle af dem:

  • Hormonel ubalance
  • Immundefekter
  • Virusinfektioner
  • Overgangsalder
  • Migræne
  • Reaktioner på stoffer eller stofmisbrug

Koldsved under sygdom

Koldsved ved sygdomme som influenza forekommer hyppigt, og er meget normalt, da det er sådan kroppen bekæmper virussen. Så her er det ikke nødvendigt at være bekymret over at have koldsved.

Når din krop skal bekæmpe influenzaen, stiger temperaturen i kroppen. Den stigende temperatur er det, der bekæmper virussen. Du sveder derfor mere fordi, det er kroppens måde at komme af med varmen på, så du ikke overophedes indefra.

Det er en god ide at drikke en masse vand, når du har koldsved under influenza, da kroppen mister væske, når du sveder.

Hvad kan du selv gøre ved det?

Ved koldsved fra de mere alvorlige symptomer eller hvis du oplever koldsved dagligt, anbefaler vi, at du tager kontakt til din læge for at få afklaret årsagen til koldsveden.

For at mindske sveden eller lugten fra din koldsved ved de mindre alvorlige årsager, kan du anvende en god antiperspirant. En antiperspirant er et af de mest effektive produkter mod sved. Den går nemlig ind og mindsker produktionen af sved fra svedkirtlerne.

Du kan læse mere om koldsved her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *