I dag er træning en stor del af de flestes hverdag. Man har de faste ugentlige rutiner nede i det lokale fitnesscenter eller i sportsklubben, men hvad gør vi når vi rejser? Hvordan får vi holdt træningen ved lige der? Mange bliver nervøse for, at de taber al muskelmassen i ferien, hvis de ikke får trænet som de plejer. Her er der nogle tips til, hvordan og hvad du kan gøre, for at opretholde træningen selvom du rejser.
-
Hvile
Hvis du er ude at rejse i forbindelse med en ferie på en enkelt uge eller to, er det en god idé at overveje, hvilken ferie du har brug for. Måske har du brug for at koble af og ikke tænke på træning hele ugen. En pause fra træningen kan vise sig at være et positivt valg, da du kan ende med at vende tilbage til træningen med mere overskud og mental styrke.
-
Kropsvægt
Ikke alle hoteller, feriesteder eller andre rejsemål har et fitnesscenter. Derfor er det godt at huske på at træning med egen kropsvægt, kan være ligeså effektiv og godt for din krop. Du kan sagtens for pulsen op og dine muskler kan føles ømme og brugte, selvom du ikke løfter tunge vægte. At arbejde med sin egen kropsvægt er også godt for din balance, stabilitet og dine led.
-
Øvelser
Vælger du at arbejde med din egen kropsvægt, kan du enten finde øvelser, der fokusere på samme muskelgruppe eller, du kan finde øvelser, der rammer flere forskellige muskelgrupper. Her ses et eksempel, hvor flere muskelgrupper bliver brugt:
25 x squat / Pistol squat
20 x push ups
15 x lunges (til hvert ben)
20 x dips
25 x Mountain climbers
Dette er et sæt man tager ud i et, hvorefter man holder et minuts hvile og kører derefter sættet igen. Ønsker man at få ekstra sved på panden og mærke musklerne brænde, kan man med fordel køre dette sæt flere gange.
Er du afsted med din kæreste, en ven eller din familie kan i sagtens lave træningen sammen, hvor i bruger hinanden. På den måde behøver træningen ikke blive en isoleret del af ferien. Her er et par øvelser man bl.a. kan lave sammen i par.
- Udgangsposition som til at lave en push up. Placér jer over for hinanden. Nu gælder det om at slå hinanden over fingrene. Denne øvelser handler om at spænde op i mave og ryg og samtidig have en god balance.
- Den ene sidder på knæene med ryggen til den anden. Den anden tager fat omkring den siddende persons ankler og holder godt fat. Personen der sidder på knæene skal nu langsomt lade overkroppen falde forover så det kan mærkes i mavemusklerne. Sådan fortsætter man, til man ønsker at bytte.
Det var et par hurtige tips til, hvordan du kan opretholde træningen selvom du er ude at rejse. Selvom hotellet ikke har et fitnesscenter, kan du altså nemt holde formen ved lige bare ved hjælp af din kropsvægt.
Men husk at kroppen også har brug for hvile og her kan ferien være et oplagt tidspunkt at give den dette på. Træner du regelmæssigt derhjemme, kan det være en god idé at bruge den uge til 14 dage på at slappe af og lade kroppen køre lidt i dvale, eller om ikke andet skrue ned for mængden af træning.